EN PITA MED TESTLÆSNING, TAK!

“Det ville mine sønner også have godt af …”
Noget i den stil sagde ejeren af min lokale shawarmabar, Ahmed, en dag vi snakkede over frokostbestillingen, og jeg fortalte, at en medarbejder fra Tingbjerg Skole havde hjulpet mig med at finde testlæsere blandt udskolingseleverne.
Jeg sagde, at jeg meget gerne ville have hans sønner som testlæsere, hvis de ville. Men Ahmed mente ikke, at de skulle have valget. De skulle tvinges, fordi gaming ellers ville vinde over læsningen.

Og sådan blev det. Gennem løbende bulletiner ved de følgende frokostafhentninger, kunne jeg forstå, at Ahmeds tvillinger i udgangspunktet mente, at han kandiderede til at være Danmarks tarveligste far, for han havde besluttet, at de skulle læse et kapitel højt hver, inden de måtte game – hver dag! Til at starte med brokkede de sig, hvis den ene havde fået et kapitel at læse, der var lidt længere end den andens; men snart holdt den indstilling op. Ahmed fortalte, at de var begyndt at foreslå, om de “ikke lige skulle snuppe et kapitel til”, og da JAGET VILDT var læst færdig, var de klar til at fortsætte med bind 2, hvis det ellers havde været skrevet færdig på det tidspunkt.
Det var jeg naturligvis vildt glad for at høre, og det er en tilbagemelding, jeg også har fået fra de andre testlæsere, læselystne eller ej.

Brugen af testlæsere har været vildt frugtbar i det her forløb. Der har været mange (omkring 30 stk. i alderen 12-82), og alle har bidraget med noget forskelligt og for mig uundværligt!